Foredrag & kurser
med Jeppe Søe

Jeppe Søe har holdt foredrag siden 1999 og er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere. Referencerne tæller både store virksomheder og små lokalsamfund – og han bookes i hele landet. Tilbagemeldingerne gør ham til en af de mest populære hos bureauerne.

“Jeppe Søe leverer substantielt førsteklasses underholdning, når han med sine mange års medieerfaringer tager publikum under armen i fortællingen om vores måde at leve sammen på i en medieskabt virkelighed.

Foredrag kan hurtigt ende med oplæsning og tvivlsom performance, men Jeppe Søe formår at fange sit publikum fra første ord og fortsætter således uden brug af manus og med en selvironi og karisma, som virker stærkt dragende”.

MEDIER OG HVAD DE GØR VED OS:

Jeppe Søe har som medieekspert siden 1996 engageret sig inden for manipulation, hjernevask og kommunikation ift. hvordan medierne handler, tænker og manipulerer os som læsere. Han hjælper organisationer og virksomheder med at færdes i medielandskabet og skære igennem med deres budskab. Ligeså forklarer Jeppe Søe, hvilken indflydelse sociale medier har på vores samfund og demokrati.

I sine foredrag belyser Jeppe Søe, hvordan medierne har indflydelse på samfundet, og hvorfor medierne gør, som de gør, hvor han tager udgangspunkt i
dagsaktuelle eksempler. Jeppe vil desuden give råd til, hvordan vi bliver
bedre til at modstå mediernes hjernevask – og hvordan du selv deltager
gennem sociale medier.

DEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED

Medieforståelse er blevet en essentiel del af de allerfleste menneskers dagligdag. Nyhedsstrømmen er konstant.

I dag har de professionelle ikke længere monopol på formidlingen. Det har vi alle via facebook, instagram og et utal af debatforaer, hvor vi kan være med til at forme mediebilledet – og, nok så væsentligt, til at skærpe konkurrencen om seere, lyttere og læsere.

Hvad betyder det for overskifterne? Retorikken er skærpet. Mange redaktioner laver nyheder, der skal sælges. Objektiviteten bliver et mere diffust begreb og det er op til dig, at gennemskue hvad det hele – i virkeligheden – handler om.

Mediebilledet er blevet en del af unges dannelsesbegreb – og sandheden er, at hverken Paradise Hotel, The Kardashians eller lignende programmer i sendefladen og mediebilledet har kvalitet eller indhold, som kan bære den indflydelse, det har på mange unge.

Generelt bør man som seer, lytter og læser stille sig kritisk overfor medier med nogle grundlæggende forudsætninger, der gør os i stand til at gennemskue den dagsorden, der vinkler mediebilledet.

Nyheder er en salgsvare: Sex sælger og det samme gør kontroversielle holdninger. Er du opmærksom på, at det mediebillede, som er så stor en del af vores hverdag konstant forsøger at sælge dig noget?

Et spændende foredrag med et emne, som er aktuelt for alle aldre…

Jeppe Søe tør tage bladet fra munden! Der lægges ingen fingre imellem, når Jeppe Søe taler levende om mediernes rolle i samfundet. Som en af de eneste siger han bramfrit sine holdninger om den overfladigske verden, som fjernsynet er blevet.
Han hudfletter indhold og form, kommenterer både voldsomme billeder, korrespondenter snyd og hjernevask.

Jeppe Søes foredrag om medier er altid dagsaktuelt og de tusinder der har hørt foredraget siger, at de ser TV på en anden måde bagefter. Det giver en grundlæggende forståelse af den verden, vi alle er del af: den medieskabte virkelighed.

  • Terror skal være flot, der skal dø mange mennesker og det skal passe til TV. Tidligere var en bilbombe nok til at få medierne i tale, men den stigende vold har gjort bilbomberne nytteløse. Rigtig terror er i dag voldelig, nærværende og samtidig en god billedmulighed, ellers kommer budskabet ikke ud! Det vidste Osama Bin Laden, som er verdens dygtigste til marketing.
  • Mange stationer fylder skærmen med reality-tv og ugeblade er fyldt med reportager om de kendtes liv. Vi følger med i de andres virkelighed og jo mere virkelighed vi får serveret, jo mere glemmer vi at leve selv. Sladder slår langsomt verden ihjel!
  • Meningsmålinger har taget magten fra politikere og befolkning. Magthaverne vil vide, hvad vi tænker – uden at møde os. Selvom Gallup kun giver pejlemærker, så bruger vi menings-målingernes tal som sandhed og lovgiver efter det. Alt fra medier til terrorhandlinger styres af talmagiens rapporter. Psykologer og forskere er med ved bordet, før produkter kommer på hylden, om det så er babybleer eller politiske holdninger.

Jeppe Søe fortæller om den hjernevask, som magten bruger overfor folket, og giver bud på hvorfor vi så let lader os forføre.

DE HJERNEVASKEDE ABER

Det er en gennemgang af mediernes gennemtænkte snyderi og psykologisk præcise målgruppetankegange. Og Jeppe Søe får rigtigt gode reaktioner på foredraget. Folk er bagefter både rørte, rasende, rystede og mange gange klar til et opgør med det, som de selv som seere har været med til at skabe.

Foredraget provokerer på en humoristisk måde og indeholder både en gennemgang af hvorfor vi ser Paradise Hotel, Amalies verden, X factor og Vild med Dans – samt hvad det gør ved os, at nyhederne også er blevet til underholdning og at politikerne går med på den cirkus-forestilling. Jeppe Søe giver eksempler på snyd i både nyheder og underholdning, der gør at folk  ikke ser TV på samme måde  efter foredraget.

Foredraget er folkeligt i sin form, så det både indeholder humor og holdning. Det er lavet, så det giver en grundlæggende viden om medier og dennes tankegange i forhold til hvad vi er for en størrelse – og går i dybden med, hvorfor vi alle er blevet til en abeflok, der gaber i sofaen – mens livet passerer os udenfor.

Jeppe Søe´s foredrag er altid dagsaktuelle og tager udgangspunkt i det, der er oppe i de dage det afholdes.

Vi kan ændre verden. Hvis vi vil…

DUK DIG BONDE - DER KOMMER ET ANGREB

Foredrag til landbruget om pressens jagt på bønder.

Hvad kan landbruget gøre for at forbedre deres image, og hvad kan den enkelte landmand gøre, for at hjælpe til med denne opgave.

Jeppe Søe fortæller om pressemagt, hvorfor landbruget får skylden – og hvor nemme bønder er at narre. Landmænd skal leve op til den rolle, som vi gerne vil se dem i. Helst et kornaks i munden, greb over skulderen og syngende ”er du dus med himlens fugle”. Det billede hænger ikke sammen med døde grise og opkøb af virksomheder i østlandene – og alle i faget må hjælpe til, for at ændre danskerne.

MOBNING PÅ SOCIALE MEDIER

Unge og gamle på hele kloden poster vilde indlæg om deres sygdomme, deres madvaner, farven på deres urin eller bare snak om vejret. Vi sender billeder ind af vores mest private oplevelser og glemmer at modtageren måske også er chefen, mor og far. De sociale medier er blevet vores mødested, vores talerstol og vores samvær.

At mødes handler altid om at score hinanden. Sådan er det fra naturens side: Se mig, gør mig gravid og skrid. Sådan er det i abeflokken, sådan er vi også nu – takket være sociale medier. Vi opfører os præcist som i et abebur, når vi logger på FaceBook, Twitter og youtube. Et åbent abebur med utallige globale kiggere ind i din verden.

Hvorfor sætter vi os selv til skue? Hvorfor blærer vi os? Hvad rager det andre at vi skal ha suppe til aften – og hvorfor “synes vi godt om” en masse grupper med “R.I.P. Withney Houston” eller “GODT vi fandt Holger i skoven”. Er det hele så slemt som de gamle siger om de unge, eller har vi i virkeligheden fået en mulighed vi bare endnu ikke har fundet ud af at bruge til noget fornuftigt?

Chefredaktør og medierådgiver Jeppe Søe giver indspark, opsang og provokerende klap på skulderen – og fortæller hvorfor vores brug af sociale medier vinder over virkeligheden.

SAMFUND, DEMOKRATI OG BORGERNE:

Foredrag kan hurtigt ende med oplæsning og tvivlsom performance, men Jeppe Søe formår at fange sit publikum fra første ord og fortsætter således uden brug af manus og med en selvironi og karisma, som virker stærkt dragende.

Jeppe Søe hudfletter samfundet, sammenhængskraften og forsøger at vække en sovende befolkning, der har overladt beslutningerne og arbejdet til alle andre, end dem selv.

DU SKAL TURDE AT TURDE

I årtier har vi hyldet “brainstorm” og bedt alle “tænke ud af boksen”. Men ingen vil i virkeligheden lytte til det skæve og nye. Du skal tænke som alle de andre – handle sikkert og gå målrettet og fejlfrit fremad. Udviklingen falder, mens samfundets indbyggere går i takt. Innovation “kigger vi i bakspejlet” efter og kreativitet handler kun om, at finde på nye buzzwords, at beskrive gamle ideer med.
Jeppe Søe taler den indre aktivist frem. Den lille modige stemme, der er klar til nytænkning inde i alle dyrehjerner så vi kan bryde ud af flokken med nye tanker – koste hvad det vil.

DET LEVENDE ORD HAR HJERTESTOP

eknik og eksperter har overtaget magten fra folkelivet. Ord fra avisernes forsider og fjernsynets indkaldte eksperter bliver vores egne, og pludselig har vi glemt os selv.

Vi er blevet selvvalgte døde dørmåtter, der byder livet velkommen, men lader verden træde på os på vej ind.

Vores videnssamfund er en gave, men kun hvis vi ved hvad der er viden og hvad der er affald. Hvis vi ikke lærer at skelne, bliver ”vor egen sikre viden” til en trussel i tiden.

Journalist Jeppe Søe forsøger at vække ”en Adam i os alle” – det oprindelige menneske, der både havde jordforbindelse, livsforståelse og hjertekontakt. Foredraget er genoplivning med ”mund til mund” metoden.

DEN TAKTFASTE SKOLE

Samfundet hylder dem, der får gode tal i eksamen og nationale tests. Men husker vi et klap på skulderen til den talblinde, der både er kreativ og viser vovemod? Kan vi klare os i den internationale konkurrence ved at lære det samme som dem, vi er oppe imod – eller ved at hylde de elever, der vil andre veje. Hvem er vi voksne, at kalde de unges vej for et vildspor, når de måske har fundet en smutvej til nye mål og løsninger? Iværksættere er netop ofte folk, der trådte egne fodspor.

Grundtvig gjorde op med den sorte skole, med dets kadaverdisciplin og udenadslære. Har vi genskabt den sorte skole i en grå version med sindrige karaktersystemer, som i sidste ende stadig reducerer alt til 2-3 cifre? Husker vi at lige børn leger kedelige lege?

“Den fremtidige folkeskole vil blive en friskolekopi”, siger debattør Jeppe Søe. “Det er os der bestemmer, om det skal være en god eller en dårlig kopi”. Af den årsag har Jeppe Søe – der bogstavelig talt bærer den grundtvigianske tanke tatoveret på ryggen – valgt at have sine børn i den folkeskole, som politikere kalder rummelig – selvom de ikke kender ordets betydning. I dette medrivende foredrag giver Jeppe Søe sin vurdering af vores skole – hvor den kommer fra, hvor den er og hvor den kan bevæge sig hen.

DET DANSKE ABEBUR

Danskerne er hjernedøde aber, der totalt glemmer sig selv i deres stræben efter at nå videre, opad, fremad – til tops. Alle vil være overaben i flokken. Vi træder på andre for at komme op. Der er grønnere græs hos naboen men vi glemmer at opdage, at der også er rart der, hvor vi er.
Grunden er simpel: Vi er blevet påvirket til at tro, at vi skal stå øverst på skamlen. Påvirkningen er sket i medierne, der skal sælge produkter til aberne – og man kan ikke sælge noget nyt til folk, der er tilfredse hvor de er. Derfor er det væsentligt for økonomien i medierne, at aberne stræber efter en bedre post.
Vi opfører os præcist som aber i et bur, når vi er på Facebook, Twitter og youtube. Et åbent abebur med utallige globale kiggere ind i din verden. Hvorfor sætter vi os selv til skue? Hvorfor blærer vi os? Er det hele så slemt som vi siger – eller har vi fået en mulighed, som vi endnu ikke har fundet ud af at bruge til noget fornuftigt?
Jeppe Søe giver indspark, opsang og provokerende klap på skulderen – og hudfletter mediernes stræben efter at forandre abeflokken til en bunke dovne forbrugere, der læner sig trygt tilbage i sofaen og først rejser sig igen, når bedemanden banker på.

HUMOR OG SATIRENS HISTORIE - MED GITTES MONOLOGER

Jeppe Søe har læst , hørt og talt med Højholt gennem mange år, og er den eneste i Danmark, der fører hans elskede Gitte videre, når han med Højholts helt specielle oplæsningsteknik, opfører ”Gittes Monologer”.

I foredraget fortæller Jeppe Søe om humorens historie fra H.C. Andersen til StandUp Comedy, hvad er satire, hvor går grænsen, hvad kunne “den korte radioavis” på 24syv – og hvor er den spiddende satire i dag. .Han læser deriblandt alle monologerne fra Gitte. Gitte er en gæv pige, hun ringer til Susanne og fortæller om stort og småt. Hendes fortælling bliver et billede på Danmark og danskerne, som er både er morsomt at lytte til – og tankevækkende.

Jeppe Søe kommenterer monologerne med aktuelle holdninger til livet og samfundet.

FOREDRAG TIL ERHVERVSLIVET:

I en virksomhed er mange små abeflokke samlet i et bur – og alle med en forskellig kultur formet af uddannelse og personlig baggrund. Flokkene taler derfor ikke samme sprog, og selvom de har brug for hinanden for at rykke fremad, så har de ofte svært ved at håndtere hinandens forskellighed.

Lad os “Unpacke” de buzzwords og komme “back to business”. Jeppe Søe kommer med tanker om de godt 5000 indlæg han som ordstyrer har set – han fortæller hvorfor ledelse og medarbejdere har brug for de nye ord som løftestang – og giver virksomheden troen på eget værd tilbage.

VIRKSOMHEDENS ABEGROTTE

Konflikter og kommunikation i virksomheden
En virksomhed har mange små abeflokke, der er sat i samme bur. Kulturen fra flok til flok er forskellig, formet af den uddannelse man har fået eller den etiket, der står på visitkortet. Flokkene taler ikke samme sprog.
Flokkene har brug for hinanden for at komme fremad, men respekterer sjældent de andres forskellighed: Dem ovre på lageret er jo snotdumme, IT-folk gør alting så pisse indviklet, ledelsen er smalsporede og uden visioner, ejerne fatter ikke den nye virkelighed og bogholderiet nidkære administratorer med en tal-fetish og bestyrelsen kommer kun for madens skyld. Alle i en afdeling er altid enige om, at uden deres flok, ville virksomheden gå ned.
Konsulenter har i årevis talt om at gøre virksomheder til “een stor familie” – alligevel er familien fortsat samspilsramt med rigtigt mange sorte får og fulde onkler. Vi skal arbejde sammen, vi skal nå et mål – men vi er forskellige og vi er i konkurrence med de andre aber om at blive set, hørt og avancere. Hvis både medarbejdere og ledelse forstår at være flere familier i samme kollektiv, kommer væksten og ja-hatten. Vil man sammenflette naturlige flokke, kommer stress og dårligt arbejdsmiljø helt af sig selv.
Jeppe Søe fortæller om menneskets naturlige position til andre artsfæller. Bekriver humoristisk det abebur, som alle medarbejdere vil kunne genkende – og den fælleskultur, som vi febrilsk har forsøgt at skabe, uden det store held. Vi bliver aldrig een flok – men hvordan kan flokkene så leve side om side i samme abebur.
Foredraget gør konflikter til noget naturligt og gør ofte den efterfølgende konflikthåndtering unødvendig. Det handler om at finde sin rolle, udfylde den – og acceptere de andre aber i grotten, selvom de er fulde onkler eller sorte får.

BUZZWORDS & BULLSHIT-BUSINESS

Jeppe Søe har været ordstyrer på konferencer siden 2000 og har derfor set utallige oplægsholdere med flotte power points, der fortæller om best practice, disruption, industri 4.0, BYOD, Smart Produktion, BPO og paradoksledelse.
Hver gang vi skal udvikle noget, eller vænne os til noget nyt, skal der et nyt ord på – og vi laver konferencer, medarbejdermøder og brainstorms om, hvordan vi nu skal forholde os til disruptive innovation eller empowerment.
I virkeligheden er det meste bullshit. Der var ingen, der havde brug for ordet disruption og et regeringsnedsat råd, da vi skiftede heste ud med traktorer. Vi fandt os hurtigt til rette, fordi vi ikke gjorde det til et problem. Forstår vi ikke de unge, kalder vi dem GenerationX og bliver enige om, at de er helt specielle. Går den gamle ledelse ikke, er der en eller anden som skriver en bog om leadership 5.0 og straks skal vi alle gøre noget helt andet. Men i virkeligheden gør vi det samme – bare med nye ord.
Buzzwords er blevet en bullshit-religion og kun ganske få ord har reel fornyelse. Resten har til formål at gøre det naturlige til et problem, som kun kan løses af konsulenter.
Lad os “Unpacke” de buzzwords og komme “back to business”. Jeppe Søe kommer med tanker om de godt 5000 indlæg han som ordstyrer har set – han fortæller hvorfor ledelse og medarbejdere har brug for de nye ord som løftestang – og giver virksomheden troen på eget værd tilbage.
Foredraget holdes uden power point!

NÅR MEDARBEJDEREN ER PRESSECHEF

De fleste firmaet har en informationschef, men ham gider pressen ikke tale med. Informationsmedarbejdere er jo kun ansat til at være et filter mellem presse og direktøren, et filter mellem pressen og den historie de vil ha frem.

Derfor kunne pressen ikke drømme om at gå til informationsafdelingen. Vi angriber hellere medarbejderne.Dem støver vi op ved udgangen når de har fri, på de lokale værtshuse hvor de mødes over en fyraftensøl eller ved at gå til dem privat.

Jeppe Søe påstår derfor, at alle medarbejdere er pressechefer – og det kræver, at de får en grundlæggende viden om pressens rolle.

Jeppe Søe leverer grundviden på en medrivende måde, med anekdoter som medarbejderne kan genkende fra deres liv foran TV. Det er både en underholdende og tankevækkende aften, som medarbejderforeninger og andre arrangementer i virksomheden får ud af at hyre Jeppe Søe som indlægsholder.

KOMMUNIKATIONS-STRATEGI DAGS DATO

Alle virksomheder har en kommunikationsstrategi liggende i skuffen, men langt de fleste steder er den ubrugelig.

Virkeligheden ændrer sig hurtigere i pressen, end på papiret i skuffen – og når det brænder på, er strategien ubrugelig.

  • Hvor mange gange om måneden skriver I jeres strategi om?
  • Hvor tit tilpasser i den pressens nye virkelighed?

Jeppe Søe fortæller om mediernes verden og tankegang. Nyheder er en salgsvare, og der er konkurrence som aldrig før. Derfor ændrer kampen om forsider dagligt den etiske linje i pressen, der rykkes rundt på det man kan tillade sig.

Jeppe Søe har lavet kommunikationsstrategier for en lang række virksomheder, og har derudover hjulpet erhvervslivet ud af pressens greb i pressede situationer. Hans opsang får altid virksomheden til at løbe op i skuffen og give strategierne en ekstra vurdering.

Foredraget er blandt andet holdt i kædebutikker, forsvaret, hjemmeværnet, corporateselskaber, kapitalfonde og erhvervslivet generelt.

PAS PÅ - PRESSEN KOMMER

Hvis pressen ringer på døren, shitstormen raser eller trustpilot går på nul, trækker de fleste ledere i virksomhederne en strategi frem fra skuffen og følger den. Ofte er strategien for gammel. Den bør laves om hver eneste uge, og tilpasses en ny pressevirkelighed. Det skifter ofte hvem der er de onde og de gode – og dermed hvilken rolle du sættes i, i det teater der kaldes nyhederne.
Endelig glemmer de fleste, at medarbejderne er firmaets bedste pressefolk. Det er dem pressen vil i kontakt med, fordi det er dem der sidder på de uslebne kommentarer. Men er de klar til at møde pressen? Er de klar til at forsvare eller forklare virksomheden? Er de stolte af jeres sted – eller vil de udtale sig mod virksomheden anonymt?
Jeppe Søe holder foredrag for ledelsen – og/eller for hele virksomheden. Han klæder virksomheden på, før stormen raser – så man ved, hvornår der skal lægges sandsække ud og hvordan man som medarbejder kan få shitstormen til at blive et vindpust. Ofte holder Jeppe Søe foredraget for ledelsen, derefter hele virksomheden på samme dag.

KIRKE, TRO OG NUTIDSTANKER:

Jeppe Søe taler om troens rolle i et troløst samfund. Går vi efter svar og må disse være uvidenskabelige? Jeppe Søe har Grundtvig tatoveret på ryggen og taler om voksentvivl og barnetro.

BARNETRO OG VOKSENTVIVL - OM GRUNDTVIG OG HISTORIELØSHED

Jeppe Søe mener det, når han taler om Grundtvig. Han har fået tatoveret Grundtvig på ryggen, og har ham også på andre måder under huden. Som højskoledreng med de frie skoler som barndomshjem, taler han om “den gamle” med nutidsbriller, både til de voksne der trænger til at huske ham – men også til de unge, der som udgangspunkt synes, det er kedeligt at skulle høre om en gammel mand fra fortiden. Grundvig er cool, nutidig og relevant!

KIRKETRO ELLER PARADISE-TROFÆ

Kristendommens grundlag er ordet. Ordet står uændret gennem tusinder af år – skal formen gøre det samme? Og er ordet bogstaveligt talt? Hvordan står vi overfor Koranen og er der i virkeligheden konkurrence?
Videnskaben finder konstant nye forklaringer, beviser og belæg for at kristendommen, som vi får den fortalt, rummer andre og mere jordnære forklaringer på fænomener, vi kalder guddommelige. Når vi kan finde en videnskabelig forklaring på en brændende busk, skal vi så holde fast i at “der skrevet står” eller er det på tide at vi reformerer kristendommen og forkynder, at tro er håb og intet andet. Vil vi hellere deltage i paradise hotel end at ende i det andet paradis?
Vi lever i et multikulturelt samfund med religionsfrihed. Kan kristendommen magte og matche det? Hvordan kan vi, med god kommunikation, skabe et samfund der rummer mangfoldigheden? Og kan det ovenikøbet gøre kristne stærkere i deres tro?

GODMORGEN DANMARK - NUTIDENS KIRKEKLOKKE

Kirken har haft svært ved at forholde sig til den medieskabte virkelighed. Derfor er kirken blevet glemt, og eneste oplysning vi tror på, kommer fra fjernsynets daglige vækkelse.

Verden er fyldt af ting, der kæmper om vores opmærksomhed. Det ene medie efter det andet hjernevasker sindet, og tilbage er kun tomhed. Vi opdager ikke tomheden, fordi vi opgivende underkaster os fjernsynets virkelighed, i stedet for at følge de ord, der er i vore hjerter.

Eksperter giver os alle fælles ord, og vi holder krampagtigt fast i overskrifter frem for fordybelse. Det levende ord kommer kun fra elektronik, ikke fra hinanden. Det er den virkelighed Kirken skal agere i.

Journalist Jeppe Søe fortæller levende ord om kirkens rolle, kirkens mulighed og kirkens faldgruber.

BYUDVIKLING, LANDSBYER OG UDKANTSDANMARK:

Jeppe Søe har arbejdet med landsbyer siden 1990 – og i de seneste år også professionelt medvirket i mange kommuner til, at tage landet mere alvorligt. Græsrødderne kan sætte en dagsorden – og de kan, med få midler, få hjulene i gang i både kommunen og de små samfund.

Hvorfor lytter vi så ikke mere til dem?

Hvordan skal byerne udvikle sig – og hvad egner landsbyen sig egentlig til i det nye årtusinde? Hvorfor taler vi om udkant – og er det egentlig ikke Danmarks bagland, der bor helt derude på landet?

BAGLANDET - UDKANTEN PÅ FORKANT

Landsbyerne er Danmarks stamceller

Der er så skønt, derude på landet. Sådan starter H.C. Andersen eventyret om den grimme ælling – men respekten for landsbylivet er faldet i takt med, at de store byer er vokset og magten centraliseret. Landet er både glemt og klemt. Dog er der en ukuelighed, som ingen kan nedbryde. Når en kommune sparer på noget, bygger landsbyborgerne selv noget nyt i trods. Landsbyerne er Danmarks stamceller. Det er derude man lever i et sundt fællesskab, som man glemmer i byerne – og derude vi kan søge tilbage og finde ud af, hvad vi egentlig er. Landsbyerne er Danmarks bagland.

Siden storkommunerne har landsbyerne slået ring om sig selv og er blevet sammentømrede enklaver, der kan selv og vil selv. Men trodsalderen er forbi. Nu skal vi løfte osteklokken og fortælle hvad vi kan og kræve, at der bliver lyttet. Bosætning og flugten til byerne skal enten stoppes eller vendes – og da landsbyerne i virkeligheden har, hvad de fleste søger, er det på tide at råbe højt.

Jeppe Søe fortæller om landsbyernes muligheder – om at finde det, der gør en landsby unik – om at stå sammen og holde fast – om at slå på det positive og ikke fokusere på alt det, der er væk. Han taler landsbyerne op, styrker borgernes fællesskab – og giver svar på, hvordan vi kan ændre udkant til forkant.

Jeppe Søe skrev i 2002 første gang om landsbypolitik, efter et ophold i et vandtårn, hvor han var del af en gruppe der skulle løse udkantsproblemerne. Han kaldte dengang ulandsbyerne Baglandet. Begrebet er slået igennem og er helt bogstaveligt ment. Siden dengang har Jeppe Søe arbejdet målrettet med og holdt foredrag for landsbyer i en række kommuner sammen med blandt andre landdistrikternes fællesråd og erhvervsstyrelsen – samt lavet en række film om landsbyliv i både Vejen og Sønderborg kommuner. Søe har derudover med en række partnere startet en forening, der arbejder målrettet på at samle og få landsbyerne tilbage på danmarkskortet.

GODMORGEN SOVEBY

Skiftende regeringer lukker skoler og flytter alt til byerne. Fokus på landdistrikterne har aldrig været særlig stor. Men derude bor over halvdelen af Danmarks befolkning, og der er brug for at tage landsbyerne alvorligt! Jeppe Søe får befolkningen til at huske stoltheden over deres sted, og blæser til kamp mod lukning. Det er borgerne der skaber byen, ikke omvendt. Siden kommunesammenlægningerne har Jeppe Søe kæmpet “sovebyernes” sag, hvor hans tanker om marketing og personlig branding har spillet en rolle for mange små byer.

Hvordan får man pressen ud på landet, hvad er værdierne for byen, hvordan skal vi tænke om os selv? Nok er mange steder sovebyer, men drømmer vi i det mindste mens vi sover – eller er det mareridt?

Jeppe Søe lægger op til debat i byen og kommunen og får borgere og politikere til at sidde ved samme bord.

Kan enten være foredrag, eller en hel arbejdsdag med indbudte borgere og brainstormgrupper mv. (afholdt i Hovborg, Vejen Kommune, Ribe Kommune, Haslev m.fl.)

—-

Artikel fra foredraget i Haslev – fra Dagbladet Køge (sn.dk)

ER PÅ JAGT EFTER EN IDENTITET TIL HASLEV

LOF Haslev og Haslev Borgerforum havde 35 gæster ved deres arrangement for at finde en ny identitet til Haslev by. Foredragsholder Jeppe Søe opfordrer til at tænke stort -og søge penge i EU.

HASLEV: -Hvilke særlig identitet er det, Haslev har? Det var ét af de spørgsmål, som 35 haslevitter forsøgte at svare på, da de tirsdag aften var samlet til debatmøde om Haslev bys identitet -eller mangel på samme.

LOF Haslev og Haslev Borgerforum havde indbudt til arrangementet, som foredragsholder og journalist Jeppe Søe stod i spidsen for. Den rette mand til opgaven, kan man sige.

Uden sammenligning med Haslev i øvrigt har han hjulpet landsbyer omkring Vejen med at skabe sig en identitet, som de kan sælge sig selv på til omverdenen og ad den vej få tilflyttere eller turister.

-Kernen er, at nogle af jer måske føler, at identiteten er taget fra jer i Haslev.

Men identitet er noget man bare har, og kunsten er så at formidle det til andre.

Og så skal I overveje, hvem I vil satse på, sagde Jeppe Søe , der i løbet af aftenen tilbød et væld af gode råd til byen og borgerne i den.

Og så advarede han fra begyndelsen. » Byen i det grønne « duer ikke -det er der 600 andre byer i landet, som forsøger at sælge sig selv på! Jørgen Skov fra Haslev Borgerforum understregede kraftigt, at initiativet med borgerforum ikke var en kamp mod andre byer i kommunen -eller mod kommunesammenlægningen -men ene og alene et forsøg på at styrke Haslev by.

Nærhed er styrken Efter en lille workshop med gruppearbejde i den store sal på biblioteket kom der flere bud på bordet i forhold til Haslev bys styrke.

Nærhed til København, motorvej, et kommende stort sygehus -og nærhed til hinanden i form af et rigt kultur-og foreningsliv, var nogle af deltagernes bemærkninger til Haslev.

Haslev Festdage og andet musikliv blev også fremhævet, ikke mindst i kirkeligt regi. Og så sagde flere, at der er et godt handelsliv i byen -ikke mindst et stort udbud af dagligvarebutikker.

Sats stort

-Det glæder mig, at I har samme fornemmelse for Haslevs styrke, men hvad skal I så slå på i markedsføring? spurgte Jeppe Søe så tilbage til salen.

Hvis det er ungdommen, man vil satse på, så skal der mindst være to åbne diskoteker, sagde Søe , der var stærkt overrasket over lukningen af B& W.

Tilsvarende skal der satses på det kulturelle, teater og lignende, hvis det er en anden generation, man vil satse på.

Andre konkrete råd var at satse stort med projekter som » Haslev er CO2-neutral i 2015 « eller » Haslev er årets studieby 2015 « . Med store tanker og idéer er der reel mulighed for at søge EU-midler, og det anbefaler Jeppe Søe , der tvivler på, det nytter at gå til kommunen.

Ikke fordi det er Faxe Kommune, men fordi pengene ligger et andet sted.

Brug nettet mere

Så opfordrede han haslevitterne til mere aktivt at bruge internettet, facebook osv. til at fortælle om byen.

Uddrag af egne søgeresultater gav ikke noget godt billede af Haslev, som flere unge på nettet betegner som en » lorteby « . -Men tænk stort, gør noget der er anderledes. Men frem for alt skal man mene det. Hvis I har det godt, tiltrækker det også andre. Og med hensyn til de tomme bygninger, så ser jeg det som muligheder. Spørgsmålet er bare, om I tør tro på, at nogle lejer sig ind med noget spændende, eller om I skal skabe noget selv, sagde han.

ORDSTYRER, KURSER OG WORKSHOPS:

Jeppe Søe har været konferencier på messer, konferencer, festivaler og årsmøder. Han har styret noget så forskelligt som rockscenen på Nibe Festival gennem 9 år og konferencer for kræftens bekæmpelse. Altid med indlevelse og stor indsigt, gennem dyb forberedelse.

Med Jeppe Søe hyrer du ikke bare erfaringen som debattør og ordstyrer, men også et menneske, der forbereder sig fordi han ved, at hver opgave kræver indsigt og publikum forlanger substans. Uanset om der er tale om børn på 12 år eller voksne topchefer i kapitalfonde. Som bonus laver han også ofte personlige videoklip på sine sociale profiler fra dit event, hvis det passer ind.

MÅLRETTEDE FOREDRAG

Jeppe Søe har medvirket på mange konferencer i de senere år, idet hans store kendskab til medier og samfund giver ham mulighed for at målrette foredrag til stort set alle emner og brancher.

Jeppe Søe har talt om skolelukninger, pædagogisk faglig stolthed, erhvervsfremmende arbejde, CSR som marketing, pressehåndtering, virkelighedsforståelse, landbrug, finanskriser og klima mv.

Med primær fokus på medieforståelse, har Jeppe Søe rådgivet pædagoger om Skjult Kamera på institutioner, virksomhedsledere om hvad de skal gøre når OperationX banker på, lokalpolitikere om hvordan de skal få stemmer og lokal opbakning, partier om hvordan de kan komme ud over rampen, lokalsamfund om, hvordan de kan tiltrække flere borgere mv.

Jeppe Søe sætter sig ind i branchen, provokerer og siger alt det, som ingen andre tør sige højt – og er en gave for enhver konference.

Alle steder har han fået topkarakterer på evalueringerne.

ORDSTYRER, MODERATOR

MODERATOR

Ofte går debatten i firmaet, foreningen, vælgermødet eller seminaret over styr fordi den ikke ledes med hård hånd. Det samme gælder konferencer, der bør have en udefrakommende gennemgående figur.

Jeppe Søe tilbyder sig som ordstyrer og gennemgående moderator!

ORDSTYRER

Aftenen igennem vil Jeppe Søe, når debatten er ved at løbe tør, komme med synspunkter der giver nye perspektiver til debatten – eller twister den i en retning der ikke har været oppe. Et slags “vælgermøde” hvor arrangøren bestemmer temaet og gæsterne i panelet, det kunne f.eks. være medarbejderne der stiller spørgsmål til ledelsen eller lign.

MØDELEDELSE

Jeppe Søe har blandt andet flere gange været ordstyrer på weekend-seminar om “det rummelige arbejdsmarked” hvor opgaven dels var at styre debatten efter alle indlæg, komme med “stikpiller”, samt opsumere og konkludere til slut. Jeppe Søe er også gentagne gange brugt som gennemgående ordstyrer på seminarer, af blandt andre SIE og LOF, forsvaret, banker, pædagogiske institutioner og i landbruget.

KURSUS I PERSONLIG BRANDING

Personlig Branding handler om at finde det, der gør, at man træder ud af abeflokken. Bliver set, hørt og respekteret. Personlig Branding må aldrig kun tænkes som selvpromovering og marketing. Det handler om en grundlæggende klar forståelse af, hvad du er – og hvad du står for. Derefter en total gennemgang af alt det man viser, udenfor hjemmets trygge rammer, for at se, om det matcher alt det, man selv mener man er. Hvis det gør, er man på rette vej og kan starte et hårdt og dedikeret arbejde. Hvis det ikke gør, har du enten et selvbillede der er uægte, eller også spiller du en rolle i det åbne rum, der ikke passer med den du i virkeligheden er. Det kan man godt komme et langt stykke med, men aldrig helt i mål. Pludselig falmer det, fordi verden opdager hvad du i virkeligheden er. Du falder ned fra piedestalen.

Personlig branding har mange sider. Den kan bruges til at markedsføre sig overfor arbejdsgivere, den kan bruges til at sælge sine produkter, man kan brande sig til en position – og brande sig direkte ind som indflydelsesrig debattør.
Personlig branding handler dog først og fremmest om at være sig selv. Det lyder både banalt og nemt – men det er ingen af delene. I samfundet forlanges det nærmest, at man lever op til en rolle. Man skal “virke” som en leder, med de rigtige buzzwords og den rette påklædning. Man skal “virke” som en succes med dyre mærkevarer eller godt kendskab til vin – men succes er jo meget andet.
For at være sig selv – kræver det mod. Mod til at stå imod normen. Træde ud af abeflokkens fællesskab, der oftest kræver du går all in på fællesskabets holdninger og væremåde. Modet giver i første omgang bagslag. Vil du være helt dig selv, er min erfaring at du mister 50% af dine venner og netværk. Men hvis de går, når du er dig selv, er de ikke værd at samle på.

Hvordan bliver man bedre dig selv? Hvordan tør man markedsføre sit eget jeg – og stå fast. Og stå imod presset. Hvad kan det bruges til – og hvor lang tid tager det? Hvad vil du opnå – og hvordan kommer du i mål.

Jeppe Søe har arbejdet med personlig branding for erhvervsledere, direktører i top 100 virksomheder, undervist på Cisco, ECCO, Danske Bank, Jyske Bank, Imerco, Salling Group, COOP for politikere og privat for en række ledere, der gik efter en toppost. Han har holdt foredrag om branding siden 1996 og været tilknyttet reality-deltagere og andre kendisser, der pludselig får en ny rolle og skal leve op til en medieskabt virkelighed. Han har selv arbejdet med sit brand, siden han som 18-årig blev Danmarks yngste nyhedsvært, til nu hvor han gennem de seneste år er blevet en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og debattører.

Hans viden om branding – både den personlige og i forhold til virksomheders brands er stor og erfaringen bred. Hans kursus starter med det brede kendskab til fællesskaber, hvordan de ser på andre, hvordan man bliver mere sig selv – og om det er nok. Derefter går han mere specifikt ind og arbejder med deltagernes egne spørgsmål – som han qua erfaringen kan svare på og give råd om.

INFO:

Kurset varer 7 timer incl pauser – og der kan deltage optil 22 personer. Kurset afholdes hos jer eller i lokaler i lejer. Målrettet til virksomheder, organisationer, kommuner, faglige bevlægelser mv. Dagen indeholder både foredrag, workshop og samtaler. Efterfølgende kan tilkøbes personlige målrettede samtaler med alle deltagere, efter behov.

DET BLIR SAGT:

“Jeg fik modet til at gå efter min drøm”

“Jeppe Søe er en fantastisk medrivende fortæller, der brugte sit eget liv og modgang til at give os andre mod”

“Pisse fedt at få noget andet end det jobcenterlort, hvor alle kommer ud og skriver det samme i ansøgninger, der ikke virker”

“Vores medlemmer gav det topkarakter og de plejer ellers ikke at være begejstrede for hverken selvudvikling eller ansøgningshjælp. Tak for en god dag”

WORKSHOP - FIND DEN GODE I HISTORIE I VIRKSOMHEDEN

PR er ikke nemt at gå igang med. Først skal man finde de gode historier i sin egen virksomhed, derefter finde ud af, om de overhovedet passer ind i mediebilledet og om de rager andre – og til sidst skal man vælge de medier ud, som man tror kan finde på at bringe nyheden.

Men når PR virker, er det både gratis reklame og meget mere værdifuld omtale af din virksomhed end dyre reklamekampagner.

Jeppe Søe har arbejdet med medierådgivning gennem 14 år, før dette arbejdede han ved medierne i 12 år. Han har en god fornemmelse af hvad medierne vil ha, hvordan de vil ha det – og især, hvordan man bliver god til dagligt at finde de gode historier i virksomheden.

Det er en holdindsats i virksomheden at blive ved med at spotte den gode historie – denne workshop egner sig til alle virksomhedens medarbejdere, da de gode historier ofte bliver væk et sted i en medarbejderorganisation. Ved denne workshop lærer virksomhedens folk på alle niveauer at sende det gode videre til afdelingen, der står for PR – eller det eksterne bureau, der sørger for at få historien ud over rampen.

Workshoppen er målrettet den enkelte virksomheds branche og tager udgangspunkt i den virkelighed, som I lever i til daglig.

Pris 3500 pr. deltager. Min 12.

Jeppe Søe - Jeppe Søe - Thrane Media - foredrag med Jeppe Søe
Det bli’r sagt:

Jeppe Søe havde publikum i sin hule hånd - helt uden distraherende PowerPoints. Han er levende, velformuleret og har nogle sjove og vigtige pointer. Dorte Grout, Herning Bibliotekerne

Jeppe Søe - foredrag og kurser
Det bli’r sagt:

Vi var meget glade for Jeppe Søes deltagelse i arrangementet. Det var en utrolig dag og kritikken var meget positiv. Søe fik topkarakterer hele vejen igennem. Tilhørerne kunne godt lide at høre – om det, der er bag ved. Nogle af de skriftlige tilbagemeldinger var: “Jeppe Søe har sat tanker igang, der giver stof til ideer. Et begavet menneske, der forstår at præsentere det, det handler om. Lotte Rahbek, Oracle Danmark

Thrane Media - Jeppe Søe foredrag
Det bli’r sagt:

Foredraget med Jeppe Søe var en kæmpe succes. Jeppe Søe er så gennemført ``autentisk``, og vi kan på det varmeste anbefale foredraget, også i en virksomhed som vores med mange forskellige faggrupper/personer. Connie Riedel, Fonden Krisecentret Røntofte

null

KONTAKT OS

for en snak om alle mulighederne...
KONTAKT